Valg af videokamera Del nr. 1
Her et par gode råd om at vælge video kamera og at skyde video, dette er del nr. 1
Video skaber glæde, om det er fra ferien, dagligdagen eller som hobby ”movie maker”!
Det er stadig noget særligt at se levende billeder, og noget helt særligt ved at skyde video. Er det noget som fanger netop dig, kan vi anbefale er dedikeret videokamera der passer til din økonomi og ambitioner.
Videokameraer kan opdeles i 3 grupper, kompakt, semi pro og pro videokameraer. Billede kvaliteten er i dag i moderne kameraer særdeles god og langt de fleste tilbyder HD eller Full HD optagelser. Det som i dag adskiller de 3 grupper er først og fremmest sensorstørrelse, stabilisering samt lydmuligheder og så ekstra funktioner som slowmotion- eller highspeed-optagelser.
Husk at der er himmelvid forskel på kvaliteten på en mobiltelefon, med en sensor på størrelse med en knappenålshoved og et moderne kompakt videokamera, for ikke at tale om lyden, så det snakker vi ikke mere om… OK! Er det kun til facebook, ja så kan det sikkert bruges…
Mange systemkameraer kan optage i HD eller Full HD, men der er stadig stor forskel på et dedikeret videokamera, som ofte optager langt bedre videoer i en mere flydende kvalitet, hvor også lyden er optimal. En af de store udfordringer omkring videooptagelser med et SDLR (spejlrefleks) eller et spejlløst systemkamera, er måden kameraet virker på. Billedestabilisering i stillbillede verden betyder næsten altid at kameraet låser til et eller flere punkter, og bliver hængende selv når du drejer dig – dette giver robotagtige hop i optagelserne! Altså sluk for stabiliseringen, dernæst er autofokus ofte en irriterende ting, man har at slås med hvor kameraet forelsker sig i en anden ting end den man ønsker at filme, og slutteligt er de indbyggede mikrofoner, ofte af en kvalitet som er middelmådig.
Derfor når man skyder med et systemkamera, så skyd manuelt, eller hold kameraet fast i samme position, om muligt så brug en ekstern mikrofon – og altid en mikrofon med pels! Undgå hastige bevægelser og skal du zoome, gør det langsomt og flydende.
Trods alle disse irriterende småting, har man fordelen af at kunne skifte objektiv, en luksus der normalt er forbeholdt videokameraer i high-end klassen som koster kassen. Dernæst er der skudt en hel urskov op af virksomheder med løsninger på optimal lyd! Steady-cam, rigs (stativer med mulighed for montering af lys, lyd, ekstern lydoptager, videostreamer og ekstern monitor…) og meget meget mere…
Fordelen med et rigtigt videokamera er naturligvis at du slipper for alt det ovennævnte bøvl, og kan optage fremragende videoer uden at skulle ”fintænke” den enkelte situation før du skyder.
I øvrigt tager de fleste videokameraer i denne klasse ganske udmærkede still billeder.
Anvender du så en ekstern mikrofon (med pels) – ja så er du godt kørende…
Frem for alt, leg med dit videokamera, jo mere du filmer jo bedre bliver du og jo større er glæden for dit publikum! Husk altid at, når du bevæger dig rundt og filmer samtidig, så bevæg dig i langsomme og bløde bevægelser, det giver senere en ”rolig” video at se på.
Og endelig, kusk at købe et stykke software - videoprogram til at klippe dine videoer for at få et professionelt resultat, vi anbefaler en hardbox version, altså et program leveret i en kasse med manual og en CD-Rom så du altid kan geninstallere dit program. Fordelen er at du aldrig kan glemme din ”down-load kode”, når du skifter PC… Gode video redigerings software pakker får man fra omkring kr. 600,- og opefter… Her har du så mulighed for at lave effekter, overgange titler
Osv…
I del nr. 2 går vi dybden med de 3 grupper af videokameraer, kompakt, semi pro og pro. Specielt ser vi nærmere på kompakt videokameraer.
Så bliv hængende – der kommer mere….
Ingen kommentarer:
Send en kommentar