tirsdag den 14. juni 2011

Snup en fotoslapper...


Er du til lige at slappe af et par dage, uden at du gider at køre for langt? Så er tyske Rügen, Tysklands største ø en absolut oplagt mulighed.

Fantastiske fotomuligheder, flot natur, gode hoteller til absolut fornuftige priser og endnu bedre også god mad! Det er næsten som at rejse tilbage i tiden, er du derimod til hardcore party er det ikke lige stedet… Naturen er enestående og lyset langs kysten – en fotografs drøm. En spændende og smuk ø, som man nemt kommer til. Øens kyst minder om kysterne ved Møns Klint og Dovers hvide klipper.

Kridtklipperne ved Königstuhl i nationalparken Jasmund er blevet et af Nordtysklands mest besøgte feriemål. Fra færgen kan man køre via Sagard langs kystvejen til Kap Arkona, der er Tysklands Nordkap. Her finder man stadig rester af vendernes borg, som den danske biskop Absalon og hans tropper indtog i 1100-tallet, og hvor de brændte den grumme gud Svantevit.

Her link til hoteller og overnatning…

Ingen kommentarer:

Send en kommentar