Tidligere havde man et særligt navn for hver måneds fuldmåne, men i dag er det stort set kun Høstmånen, som har overlevet. Er der da noget specielt ved Høstmånen? Er den mere rød end ved andre lejligheder? Er den større, eller står den højere eller lavere på himlen? Eller måske nærmere?
Ingen af delene. Fuldmånen i september ser ikke anderledes ud end alle andre fuldmåner, men dens optræden på aftenhimlen er anderledes. For at bemærke dette, er det nødvendigt at have kendskab til, hvordan en "normal" måne opfører sig. På grund af Månens østgående bevægelse omkring Jorden står den gennemsnitlig op 50 minutter senere hver dag. Men gennemsnitlig betyder, at der er store variationer i årets løb.
Om foråret står fuldmånen (naturligvis) op ved solnedgang. Næste aften går der næsten 1½ time mere, og ligeledes den følgende aften. Effekten heraf bliver dramatisk. Ganske få nætter efter fuldmåne viser den sig ikke før efter midnat; på et tidspunkt hvor de fleste allerede er gået til ro. Så på en måde er den forsvundet fra himlen. Forårsfuldmånen har et kort liv.
Om efteråret er forholdene de modsatte. Fuldmånen står igen op ved solnedgang, og de følgende aftener bliver forsinkelsen kun ganske få minutter, og jo højere mod nord man bor, jo kortere bliver forsinkelsen. På de helt nordlige breddegrader kan man faktisk opleve, at Månen står tidligere op næste dag end dagen i forvejen. Man har derfor en klart lysende måne på østhimlen lige efter solnedgang mange aftener i træk. Den er næsten ikke til at slippe af med, hvilket netop er begrundelsen for navnet Høstmånen. Før i tiden faldt høsten noget senere end i dag, og den travle bonde, som ikke havde særlig mange mekaniske hjælpemidler til rådighed, kunne knap nok nå at blive færdig, før det tidlige efterårsmørke faldt på. Høstmånen lyste derfor meget bekvemt den ene aften efter den anden og tillod at fortsætte høstarbejdet lang tid efter solnedgang.
Pr. definition er Høstmånen den fuldmåne, der falder tættest på efterårsjævndøgn, og såfremt den falder netop på denne dato, bliver virkningen forstærket, idet Ekliptika på dette tidspunkt ligger mest vandret mod horisonten, hvorfor Månens daglige deklination kun ændres lidt. I 2012 er der efterårsjævndøgn den 22. september. Mere præcist passerer Solen Ækvator for sydgående kl. 16:49, medens fuldmånen forekommer den 30. september kl. 05:19. På det tidspunkt er høsten forhåbentlig for længst overstået, og desuden har landmanden lys på sin mejetærsker, så Høstmånens funktion som lysgiver tilhører fortiden.
En yderligere forstærkning opstår periodevis, fordi Månens bane hælder 5°,1 i forhold til Ekliptika, og fordi dens knudepunkter foretager en tur hele vejen rundt på 18,6 år. To gange i denne periode vil dens bane derfor være endnu mere vandret i forhold til horisonten end på de øvrige tidspunkter.
Langt mere indgroet i forestillingen om fuldmånen er den tro, at den skulle have en vis effekt på sine omgivelser og særligt på mennesket. Det siges, at fødselsraten stiger omkring fuldmåne, at vejret er bedre, at der forekommer mere kriminalitet, at man ikke kan falde i søvn, at de ansatte på psykiatriske klinikker oplever flere patienter omkring denne tid, samt mange andre bemærkelsesværdige forhold.
Ingen af disse påstande kan dog holde vand ved nærmere undersøgelse. Det, som i virkeligheden sker, er at man lægger mærke til, hvis der er fuldmåne. Fuldmånen lyser trods alt meget kraftigere end ved alle de øvrige faser og er oppe hele natten. Hvis der samtidig sker en eller anden begivenhed, forbinder man senere erindringer om denne begivenhed med fuldmånen. Misforståelsen er opstået fordi fuldmånen lyser meget stærkt; faktisk lyser den mellem 9 og 12 gange så meget, som når den er halv. Såfremt det er klart vejr i nætterne omkring fuldmåne, er det derfor umuligt at undgå at få øje på den, og det synsindtryk fæstner sig langt stærkere i bevidstheden end den blegere halvmåne.
Der er ca. 4 uger mellem hver fuldmåne. De fuldmånenætter, hvor der er overskyet, ser man den naturligvis ikke og tænker derfor ikke nærmere over, om det er fuldmåne eller ej, men husker kun de klare nætter og forbinder derfor fuldmåne med skyfrit vejr og andre mere eller mindre uforklarlige hændelser.
Se Nasa filmen her...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar