Hubertusjagten 2012 bliver afholdt søndag den 4. november.
Start Peter Lieps Hus kl. 10.00.
Om Hubertusjagten
Hubertusjagten er en symbolsk videreførelse af de gamle parforcejagter,
som Dyrehaven oprindeligt er anlagt til. Her lod man hunde
støve ræven op, og intet var fastlagt på forhånd. I dag er der ingen
jagthunde, ruten er planlagt og ræven erstattet af to erfarne ryttere
med rævehaler på deres røde jakker.
Til lands, til vands og i luften
Hubertusjagten er cirka 13 kilometer lang og tager halvanden time.
Undervejs passerer rytterne både opbyggede og naturlige forhindringer,
som er indbydende for hesten. Ruten går gennem Ulvedalene og
omfatter udspring ved Sandskredet og en tur gennem Magasindammen.
Hubertusjagtens roller
Alle ryttere er klædt i flotte, røde jakker med sort krave samt hvid
skjorte, hvide ridebukser og hvide handsker – en særlig dansk tradition.
Jagtens øverste myndighed er ’Masteren’, som bærer en høj, stiv hat
og rider et stykke efter de to ’ræve’. Rytterne må ikke overhale Masteren,
som bestemmer jagtens tempo. Bagest i feltet rider ’Bagmasteren’,
som sørger for, at alle følger trop.
Hubertusjagten adskiller sig fra årets andre jagter ved at slutte af
med et 800 meter langt kapløb. Den hurtigste rytter, som passerer
målet, vinder Hubertusjagten. Jagtens vinder modtager Prins Henriks
Ærespræmie ved Eremitageslottet.
Husk dit kamera og en kikkert...
Glæd dig der bliver noget at se på...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar