Hubertusjagten 2012 bliver afholdt nu på søndag den 4. november.
Start Peter Lieps Hus kl. 10.00.
Om Hubertusjagten
Hubertusjagten er en symbolsk videreførelse af de gamle parforcejagter, som Dyrehaven oprindeligt er anlagt til. Her lod man hunde støve ræven op, og intet var fastlagt på forhånd. I dag er der ingen jagthunde, ruten er planlagt og ræven erstattet af to erfarne ryttere med rævehaler på deres røde jakker.
Til lands, til vands og i luften
Hubertusjagten er cirka 13 kilometer lang og tager halvanden time. Undervejs passerer rytterne både opbyggede og naturlige forhindringer, som er indbydende for hesten. Ruten går gennem Ulvedalene og
omfatter udspring ved Sandskredet og en tur gennem Magasindammen.
Hubertusjagtens roller
Hubertusjagtens roller
Alle ryttere er klædt i flotte, røde jakker med sort krave samt hvid skjorte, hvide ridebukser og hvide handsker – en særlig dansk tradition. Jagtens øverste myndighed er ’Masteren’, som bærer en høj, stiv hat
og rider et stykke efter de to ’ræve’. Rytterne må ikke overhale Masteren, som bestemmer jagtens tempo. Bagest i feltet rider ’Bagmasteren’, som sørger for, at alle følger trop.
Hubertusjagten adskiller sig fra årets andre jagter ved at slutte af med et 800 meter langt kapløb. Den hurtigste rytter, som passerer målet, vinder Hubertusjagten. Jagtens vinder modtager Prins Henriks
Ærespræmie ved Eremitageslottet.
1. etape
1. Træstamme2. Træstamme
3. Træstamme
4. Grøft m/reck
5. Kævle m/reck
6. Dyb landing
7. Dyb landing
8. 4 bomme
9. Ulvedalene
10. Reck
11. Reck
12. Hurdel
13. Træstamme
14. Grøft m/3 bomme
15. Kævle med reck
16. Kævle med reck
17. Udspring ved sandskredet
18. 4 bomme
19. Oxer
20. A-spring
21. Dobbelt led
22. Dobbelt A-spring
2. etape
23. Reck
24. Dyb landing
25. Hurdle
26. Hurdle
27. A-spring
28. Reck
29. Grøft m/3 bomme
30. Reck mellem højene
31. Udspring i Magasindammen
32. Høstvognen
33. Dobbelt A-spring
34. Dobbelt led
Tidspunkter:
Jagten er ca. 13 km lang og tager 1½ time. Undervejs skal rytterne ud i Ulvedalene, have et udspring ved Sandskredet, der ligger på den lige vej mellem Emitageslottet og Peter Liebs hus. Ikke alene giver det et sus i rytterne, men publikum mærker også suset.
Start:
Peter Liebs hus kl. 10.00
Waterloo
Ca. kl. 11.20 skal rytterne igennem Magasindammen.
Opløb
Ca. kl. 11.30 er der opløb med mange dygtige og hurtige heste.
Program
Start på 1. etape kl. 10.00.
Pause efter 1. etape ca. kl. 10.50 - 15 min. hvil ved Eremitageslottet.
Start på 2. etape kl. 11.05.
Opløbet for de kvalificerede i hovedfeltet ca. 11.40. Præmieuddelingen finder sted ved slottet straks efter opløbet.
Ponyopløbet finder sted ca. kl. 11.50.
Vinderen af Hubertusjagten tildeles:
Hans Kongelige Højhed Prins Henriks Ærespræmie.
Sportsrideklubbens jagtledelse står som sædvanlig for arrangementet.
Fotoringen ønsker alle "knæk og bræk"...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar