Gode råd om fotobelysning og lyslægning del 3
Farvetemperatur
En af de ting som du sikkert har lagt mærke til i vores
serie omkring lyslægning er at vi ofte har nævnt at ”lys ikke må blandes”.
Forklaringen er at lys har forskellig temperatur, som afhænger af lyskilden. De
glødelamper man anvender normalt i hverdage (i alm. lamper) har en
farvetemperatur på ca. 3400g kelvin, det vil sige en rødlig eller gul farve,
hvorimod dagslys (fra solen) har en farvetemperatur på mellem 5000 og 6000g
kelvin, som er en anelse blåligt. I fysikken hedder det at hvis man blander bølger
får man interferenser.
- Dagslys eller solskin er blåligt hvidt i farven.
- Kunstlys indendørs er rødligt gult i farven.
Lysets farve måles i Kelvin-grader:
- Dagslys har en farvetemperatur på ca. 5000 - 6000g Kelvin.
- Kunstlys har en farvetemperatur på ca. 2.800 - 3400g
Kelvin.
- Flashlys har en farvetemperatur på ca. 5000 - 6000g
Kelvin.
- LED lys fås med dagslys farvetemperatur på ca. 5000 –
6000g kelvin
Her verdens eneste flashmeter der også kan måler farvetemperatur!
Når man taler lyslægning, er det kunsten at efterligne solen. Netop derfor taler fotografer om ad ”bruge dagslyslamper” eller ”flash”.
Hvad sker der hvis man blander lys?
Forestiller man sig, at man tager et billede indendørs hvor
der anvendes almindelige glødelamper ( kunstlys ca. 3400g K), hvor der så
samtidig kommer noget dagslys (sollys på ca. 6000g K) ind fra et vindue, så vil
billedet blive gult i den ene side og blåt i den anden side (fra vinduet). Og
det kan kameraet ikke korrigere for, Normalt vil et digitalt kamera have
såkaldt automatisk hvidbalance. Det vil sige, at apparatet automatisk
korrigeret for farvestik - bare det kun er én enkelt farve, der skal korrigeres
for.
Hvordan sikre jeg mig korrekt eksponering?
Anvender man flash, er hovedreglen at kameraets automatik
slås fra. Kameraet indstilles til ISO 100 eller 200 og lukkertid sættes til
1/125 del sekund. Dernæst anvendes blændelinstillingen til at sikre optimal
eksponering. Kameraets automatik kan ikke anvendes fordi ”kameraets lysmåling”
foretages ud fra det lys som kommer ind i kameraet, og kameraet har ingen ide
om at man ved selve eksponeringen ”udløser et flashanlæg”. Vi kan varmt
anbefale at man anskaffer et flashmeter, der giver dig den korrekte
blændeindstilling.
Anvender man dagslyslamper, kan kameraet se lyset, og
kameraets automatik kan anvendes.
Mere følger…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar