mandag den 24. juni 2013

Hvad betyder kelvin grader?


Kelvin er SI-enheden (SI-systemet er et internationalt enhedssystem) for temperatur. Temperaturforskellen 1 K (kelvin) er lig 1 grad Celsius, men skalaernes udgangspunkter er forskellige. Celsius' nulpunkt er ved vands frysepunkt, hvor kelvinskalaen begynder ved det absolutte nulpunkt, som er den laveste opnåelige temperatur (hvor al bevægelse af molekylerne ophører). Der findes altså ikke negative kelvin.

0 K = -273,15 °C

Bemærk at der ikke bruges '°' om eller foran Kelvin. Der bruges kun K.

Enheden er opkaldt efter fysikeren William Thomson, der fik navnet Lord Kelvin ved sin adling.

Lys har temperatur, eksempelvis almindelige glødelamper udsender lyd med en temperatur på omkring 3200 K (ovre i det gule område) og normalt dagslys har en temperatur på ca. 5000 - 5600 K (neutralt hvidt lys) og en tempratur på over 6500 K betyder at lyset er ovre i det blå område.

Hvorfor er dette så vigtigt omkring foto og video?

Det er vigtigt fordi farveægtheden er rigtig netop i dagslys = giver de rigtige farver. Derfor ligger studiobelysning og flash altid på ca. 5000 - 5600 K.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar