søndag den 23. januar 2011
Lyslægning del 4
Reprofotografering…
At vælge baggrund afhænger naturligvis af hvad man ønsker at fotografere, er der tale om flade emner som dokumenter, billeder bøger osv… Her taler man om reprofotografering, hvor man ofte anvender en reprosøjle monteret med faste sidelys, eller et lysbord, og to fotolamper (en på hver side) i en vinkel af ca. 45 grader mod emnet. I dag ville man nok vælge et BENBO stativ, der kan komme ind over emnet og også kan anvendes til rigtigt mange andre ting.
En ting som er absolut vitalt er at fotografere 100% i en vinkel på 90 grader ned mod emnet, ikke noget med 8x,x, da det giver voldsomme fortegnelser, som vil være synlige for alle.
Husk at en professionel reprofotografering af et dokument vil altid være langt bedre end en indscanning, selv foretaget med en temmelig dyr scanner, og taler man historiske dokumenter tager de mindre skade af en flash udløsning end at være udsat for scannerens led belysning over længere tid. En anden absolut væsentlige ting er at man på en scanner, scanner emnet igennem en glasplade som man ikke kender egenskaberne på, eksempelvis; urenheder, farveegenskaber, hærdningsfejl og mange andre grimme ting.
I dag anvendes reprofotografering til profesionel gengivelse og digitalisering af billeder, dokumenter og bøger.
På billedet vises to opstillinger, en med brug af Benbo stativ og lysbord, og et lysbord monteret med sidelys og underlys.
Link til Benbo stativ har du her..
Link til lysborde har du her…
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar