onsdag den 19. oktober 2011

NYHED! - Canon EOS 1D X


Det blev ikke en Mark V der for kort tid siden blev præsentere for verdenspressen, men derimod en 1D X. X'et står for, at det er 10. generation af Canons linje af EOS kameraer.

Den kommer dog først i slutningen marts 2012. En helt ny CMOS-sensor på 18 megapixels gør brug af store pixels - de er 1,25 microns større end dem i Canon EOS-1D Mark IV og 0,55 microns større end dem i Canon EOS 5D Mark II. Chippen skulle være ualmindelige støjsvag, oplyser Canon. ISO området når her nye højder, fra 100 til 51.200 ISO. Med mulighed for at udvide det op til 204.800 ISO.

Derudover får den et nyt autofokus-system kadlet "61-Point High Density Reticular AF"-system. Det skulle være det mest avanceret autofokus-system, som Canon til dato har udviklet.

Kameraet kan skyde 14 JPEG-billeder i sekundet - skyder man RAW eller RAW+JPEG med 12 billeder i sekundet. Det ny kamera kan naturligvis også optage HD-video og understøtter forskellige nye videoformater. Angiveligt skulle den ny CMOS-sensor også have mindre moiré end tidligere sensorer. Der er en manuel lyd-kontrol og indbygget vindfilter. Det eneste man kunne have ønsket var et XLR stik til lyden, men her findes der mange løsninger på markedet.

Både til video og stilbilleder er dette et genialt værktøj, prisen for selve huset forventes at ligge på små kr. 36.000,-. Og der vil nok blive rift om de første…

Canon har lyttet til de mange professionelle fotografer, og kameraet er udstyret med to CF slot og en indbygget gigabit LAN-port, hvilket betyder at du kan koble kameraet til din computer eller et netværk med et kabel og få overført bileder med høj hastighed.

Der er ikke indbygget WiFi eller GPS i det ny kamera – men det fås naturligvis tilbehør.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar