onsdag den 5. oktober 2011

Oplev Ridderturnering på Tøjhusmuseet i efterårsferien...


Ridderturnering og middelaldermarked fra den 16. til 23. oktober kl. 10-16

Der er ondskab i luften… Den griske og udspekulerede ridderfamilie Rane har lagt en ond plan for at stjæle Ridderfamilien Hvides jord og rigdom. Foran byens borgere vil de udfordre familien Hvide til turnering på liv og død. Sværdene er slebet, lanserne er spidset, rustningerne er pudset og hestene gjort klar, der er kamp i luften.

Men familien Hvide mangler en ridder. Vil en ædel herre tage plads på de godes side og forsvare Hvidefamiliens ære? Kom og se årets store ridderturnering på Tøjhusmuseet med et stort og flot middelaldermarked hvor der er gøgl, fægtetræning, bueskydning og meget mere. Det er kun udvalgte boder der tager imod betalingskort. Det er således en god ide at medbringe kontanter til køb af bl.a. mad og middelaldereffekter.

NB! Husk kameraet...

Bemærk: Ridderturneringen foregår hver dag kl. 11 og kl. 14.


Se dette lille youtube klip der viser lidt om hvad du kan forvente...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar